Foreninger
Foulum IF
Foulum IF er en forening der samler byens fodboldglade i alle aldre. Vi har forskellige hold og flere årgange i børnerækkerne. Desuden flere senior hold både til de som giver den gas til træning på højt plan, og dem som sætter mest pris på 3. halvleg.
Ørum IF
Ørum Idrætsforening, med tilholdssted i Tjelecenteret, er en flerstrenget forening. Foreningens formål er at samle egnens beboere – og især ungdommen – til idræt og andet fælles virke, for i fællesskab at fremme en god og sund udnyttelse af fritiden.
Ørum Beboerforeningen
Ørum Beboerforening står for at afholde arrangementer/event/foredrag/musikarrangementer osv. i byen.
Beboerforeningen er også repræsentant for Ørum og omegn ind i Viborg kommune. Har du en god idé til byfornyelse eller andet, så kan Beboerforeningen formidle kontakt til mulige puljer og fondsansøgninger.
Ørumnet
Ørum og omegns antenneforening, der tilbyder hurtig internet og TV til fordelagtige priser.
FDF Ørum
I Ørum FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er blandt andet friluftsliv og leg.
Lucky Boots – Country Club
Vi samles om den gode country musik og det hyggelige samvær og er der andre klubber der holder et festligt arrangement, så kommer vi.
Grundejerforeningen Veldsparken
Foreningens formål er jf. foreningens vedtægter §1, at varetage grundejernes fællesinteresser, herunder at drage omsorg for udførelsen af de forpligtelser, der påhviler foreningen i henhold til byplanvedtægt nr. 1, der er tinglyst på medlemmernes ejendomme med Viborg Kommune som påtaleberettiget.
Ørum-Mollerup jagtforening
I Ørum – Mollerup jagtforening tilbyder vi bl.a. flugtskydning på egen bane, jagter i Fastruplundskov, havjagter, kaninjagt på Endelave, riffelarrangementer, mulighed for rågeregulering og meget mere.
Alle er velkomne.
Ørum og Omegns Seniorer
Foreningens formål er at samle alle folke og invalidepensionister og at varetage deres interesse over for offentlige myndigheder. I det hele taget at fremme samarbejdet og sammenholdet medlemmerne imellem ved samvær og afholdelse af møder, udflugter og lignende, og arbejde for udnyttelse af pensionistloven og dens forberedelse.