Ørumegnen og historien

Ørum Sønderlyng

Ørum er uden tvivl en meget gammel by. Alene navnet vidner om en alder på i hvert fald en 11-1200 år, idet endelsen –um fortæller om en bebyggelse fra sidste del af jernalderen. At der også har boet en del mennesker her, vidner kirken om. De ældste dele – skibet og koret – antages at være ca. 900 år gammel. Et sådant bygningsværk lod man ikke opføre for blot et par husstande. At der måske har stået en trækirke på samme plads, er ikke utænkeligt. For dette taler, at der lige nord for kirken på grænsen til søen har været en helligkilde.

Men de 1200 år, vi kan regnes os frem til, er slet ikke nok. Stedet, hvor vi til daglig færdes, har været beboet af mennesker meget længere. Det vidner de mange oldtidshøje om. De høje, vi ser i dag, er intet mod de mange høje, der har været i området. I 1808 indberetter pastor I. Ørum til Oldtidskommissionen, at der er utrolig mange høje langs vejen til Viborg. Desuden praler præsten med, at han nu kun mangler at sløjfe en høj på præstegårdens jorde. Præsten fortæller, at højene er blevet sløjfet, ”da disse Høye i Almindelighed indeholde, som Erfarenhed har lært mig nogle hundrede Læs Steen. ”

Heldigvis er ikke alt blevet slettet. Vi kan stadig glæde os over mange gravhøje i vor nærhed. Meget tæt på byen har vi Lundshøj syd for Højvangen og jættestuen vest for byen. Fra udgravninger ved vi også, at der i såvel stenalder som bronzealder og jernalder har boet mennesker her. Især udgravningerne syd for Højvangen har bekræftet dette.

To gravpladser fra stenalderen vil jeg gerne hæfte mig lidt ved, nemlig langdyssen også kaldet Jyndovnen i Tjele Sønderhede Plantage og jættestuen vest for byen. De to højanlæg ligger ganske vist på fremmed jord, idet Jyndovnen ligger i Tjele sogn og jættestuen i Velds, men det går vel an at betragte den som hørende til oldtidsbebyggelsen omkring Ørum.